24/7

‘Fireogtyve timer i døgnet, syv dage om ugen’

Vi ku’ som borgere og samfund bruge 24/7 på omstilling til bæredygtighed
– vi gør det bare ikke…!

Hvorfor?

Hvorfor har vores regering fx ikke en klar vision som: ”Afskaffelse af konventionelt landbrug i Danmark!” Med den målsætning at nå så langt som det overhovedet kan lade sig gøre! Selvom nogen vil mene at det er et kontroversielt mål. Men et rødt/grønt flertal bør vel have ambitioner, især hvis vi skal opnå reelle og varige mål i en bæredygtig omstilling.

Og hvorfor uddanner vi os ikke til den nødvendige bæredygtige omstilling…?
Det kunne jo være en form for solidarisk beslutning, at alle skal deltage i at lære og være grønne… så er alle jo lige i den fremtidige konkurrence og vækst kamp, bare alle klogere på hvordan en nødvendig bæredygtig udvikling ser ud. For øvrigt er det et fælles internationalt mål, om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, vi som nation har tilsluttet os med Agenda 21-deklarationen fra 1992.

Dette er nogle øko-filosofiske/politike tanker her på vejen ind i 2014, hvor der bl.a. samtidig er en række aktive danskere, der er ved at etablere et nyt parti, Alternativet, der vil lancere sit partiprogram i juni på Bornholm op til Folkemødet 2014.
Og hvor der i starten af april 2014 er indkaldt til økologisk-praktiker-træf på Samsø, af en række mindre danske ngo-organisationer, som fx Landsforeningen Praktisk Økologi og Landsforeningen for Økosamfund. Jo der er stadig grøde i den grønne kedel, men hvor er den politiske vision og handling!?
Og hvad kommer i grunden først – et grønt Folketing eller en grøn befolkning!? Eller måske skal de to mødes halvvejs…! Men hvem kaster den første sten! Lad os nu komme i gang, ordentlig, på alle fronter – i erhvervslivet, i uddannelserne, i hjemmene, i kommunerne, i staten, i vores daglige handlinger og i vores internationale solidaritet.

Grøn 24/7 – det nye motto!
Og nej, ikke kun d. 24. juli, som man nogen gange har set, at det grønne kun er noget der er fremme i skåltaler og ved særlige konferencer – bare ikke i dagligdagens muligheder og handlinger!

24/7 tak!
Det bliver sjovt og livsbekræftende, også for kommende generationer!
Fornemmer allerede en tak fra dem, et sted derude, forude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *