ØKOLOGISK MANGFOLDIGHED

…hvis nogen gik og tænkte at interessen for en grøn bæredygtig omstilling var en næsten ny trend, så læs lige dette historiske og glade nedslag fra Nyhedsbladet Øko-net, nr. 11, marts 1996 – http://www.eco-net.dk/Blad/Bladene/Blad11F.html#Leder (forøvrigt en tid hvor Svend Aukens Grønne Fond støttede med over 100 millioner kr. om året til civilsamfundets deltagelse!!!):

Leder:
Økologisk mangfoldighed
Man blev i godt humør af at se hvor bredt folkeligt repræsenteret Netværkets 3. årsmøde på Den Danske Husflidshøjskole i januar var. Det var et møde med repræsentanter fra miljøbevægelser, informations- og offentlige kontorer, iværksættere, selvstændige samt diverse foreninger og skoleformer.
Et folkeligt møde med ca. 200 økologi interesserede entusiastiske deltagere, der flettede netværk – og inspirerede hinanden. Fortalte og viste hvor mangfoldig de grønne tiltag er i Danmark.
Og jvf. bagsiden her, ses nogle af os måske igen til Grønne Markedsdage i Stenløse til Skt. Hans.

Økologi, grønt islæt og skole-elever
Grønt islæt hedder det som undervisningsministeren vil have skal gennemsyre alle uddannelses institutioner i Danmark.
Derfor er den økologiske konkurrence for skole-elever, som IFOAM ’96 har udskrevet op til den 1. Økologiske Verdensudstilling – der til august giver os alle mulighed for at se og møde en del af den globale økologiske mangfoldighed i København – en fornem anledning til at sætte et praktisk økologisk projekt igang på din eller dine børns skole.
Så vil vi alle vinde – fordi – for at kunne begribe og involvere sig i miljøproblemerne må man igennem inddragelse og undervisning, tilbydes nogle måder at forstå de miljømæssige udfordringer på, i praksis i hverdagen – brug chancen.

LM-N
*