Skriv meget gerne en mail til mig på lmn@eco-net.dk
Desuden kan jeg kontaktes på mobil: 40 73 43 24

BLOG og debat om bæredygtig omstilling og udvikling
Skriv meget gerne en mail til mig på lmn@eco-net.dk
Desuden kan jeg kontaktes på mobil: 40 73 43 24
Hej Lars,
Jeg er blevet anbefalet at kontakte dig i forhold til foredrag om økologi og bæredygtighed. Jeg arbejder på tagfarmen, ØsterGRO, i København (Jeg har skrevet lidt om stedet længere nede). Vi er interesserede I at høre, om du kunne have lyst til at komme og holde et foredrag om ØKO-NET og bæredygtig omstilling en tirsdag aften inden december?
ØsterGRO er en forening og et projekt om lokal og bæredygtig fødevareproduktion i byen, og er Danmarks første tagfarm.
Initiativtagerne til foreningen, Kristian og Livia, dyrker fødevarer på taget efter økologiske principper og afsætter grøntsager, æg og honning til vores medlemmer – inspireret af det i udlandet meget udbredte koncept CSA.
En CSA, Community Supported Agriculture, er en alternativ, lokalt baseret økonomisk model for landbrug og fødevaredistribution, der direkte forbinder landmænd og forbrugere. Vores medlemmer betaler for en andel af den forventede høst – i form af et medlemskontingent. Når høstsæsonen begynder, kan man som medlem ugentligt afhente ugens udbud af grøntsager.
ØsterGRO er også især et formidlingssted, som arrangerer workshops, undervisningsforløb, rundvisninger, foredrag, farmers markeder og middage. Det overordnede formål med ØsterGRO er at skabe en platform for formidling om økologisk landbrug – både på landet og i byen – og på den måde knytte by og land tættere sammen.
Vi håber at høre fra dig og høre mere om dine projekter og mulighed for at komme forbi, hvis du har tid og lyst.
De bedste hilsner
Emma Vibe Twisttmann Jørgensen
(Have- og parkingeniørstuderende i praktik på ØsterGRO)
Tlf: 22 52 09 25