– et nyt globalt aktionsprogram anviser vejen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Af Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder i Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis (medlemsorganisation i 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling)
Det nye internationale Global Action Programme for Education for Sustainable Development har det overordnede mål at generere og opskalere indsatsen på alle niveauer og områder af uddannelse og læring for at fremskynde udviklingen hen imod en bæredygtig udvikling.
Under overskriften ”Unge tager den grønne omstilling i egne hænder” på forsiden af Information 05.11.14, henvises til en ’omstillings-artikel’ af Jørgen Steen Nielsen i avisen, om hvordan elever på to københavnske gymnasier ikke længere vil vente på, at samfundets magthaver gør noget ved den truende klimakatastrofe. Således har de kastet sig over at gennemføre en grøn omstilling af deres gymnasier. Samtidig et helt andet sted på planeten (ja den der er ved at dåne af varme, og her var det ca. en måned før COP20 klimatopmødet i Lima, Peru), var der i Japan samlet mindst 1100 til en stor UNESCO konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) – der var repræsentanter fra 150 lande og mindst 76 undervisningsministre. De var netop samlet for at evaluere og markere slutningen på FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der startede i 2005 og sluttede med udgangen af 2014; ved UNESCO World Conference on Education for Sustainable Development (ESD) d. 10.-12. november 2014 i Aichi-Nagoya, Japan. Konferencen vedtog Aichi-Nagoya Declaration on ESD og præsenterede det nye Global Action Programme (GAP), et program der skal videreudvikle UBU.
Få kender Rio-processen
En rundspørge blandt danske lærere og skoleledere vil hurtigt vise, at UBU ikke er et bekendt begreb – meget få kender til det. Heller ikke blandt de omtalte elever fra de to københavnske gymnasier. I forbindelse med planlægningen af den kommende danske konference for at markere afslutningen af tiåret, tog jeg kontakt til Rebecca Mielonen Rothenborg, gymnasieelev på Københavns Åbne Gymnasium, der svarede tilbage: ”Jeg vidste fx. Ikke, hvad UBU var, før du skrev, så jeg er bare lidt bange for ikke at være ordentligt klædt på til en sådan debat. Jeg har selvfølgelig meninger om bæredygtighed og grøn omstilling, men det jeg laver på mit gymnasium er hovedsageligt praktisk arbejde som at sætte pantspande op og plante planter…”. Hun og en medstuderende har dog indvilliget i at være med i en paneldebat om ’UBU i Danmark – efter FN-tiåret’ fredag d. 23. januar på Christiansborg.
Men hvor hoppede kæden af i forhold til det åbenlyst manglende kendskab til Rio-processen fra 1992, hvor begrebet UBU blev lanceret i kap. 36 i Agenda 21-deklarationen? Også klimatopmøderne startede med udgangspunkt i FN-konferencen for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Et hovedspørgsmål må derfor være; ”Hvordan kommer Danmark videre nu?” Ikke mange kendte til tiåret, mens det foregik. Men mange har i perioden, især omkring og efter klimatopmødet COP15 i 2009, arbejdet med at sætte gang i den grønne dagsorden og omstilling. Det havde været oplagt at koble mange af disse initiativer til UBU, og at alle uddannelser indgik i opgaveløsningen. Men en kobling til UBU er også vigtig for at få en politisk ramme og international platform og dagsorden for ens grønne projekter og bæredygtig udviklingsinitiativer. Vi må hen til, at det der sker, ikke kun er enkeltstående initiativer, men en del af en samlet strategi for uddannelsesområdet, for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Hvad skal til for at styrke indsatsen
I Japan på konferencens High-level Round Table tog man fat på centrale spørgsmål som: Hvorfor er ESD blevet vedtaget af nogle lande, men ikke af andre? Hvad forhindrer skabelsen af et gunstigt politisk miljø for ESD? Hvilke tiltag på nationalt og internationalt plan skal til for at styrke indsatsen for ESD? Desværre deltog Danmark ikke på high-level niveau og var ikke repræsenteret med undervisningsminister Christine Antorini. I Danmark er vi desværre bagud sammenlignet med vores nabolande og mange andre lande i verden. Det er ikke godt nok, for en strategisk uddannelsesindsats er en vigtig grundsten for en reel grøn omstilling af samfundet, for uden uddannelsers bidrag på alle niveauer, får vi meget sværere ved at nå i mål med en reel bæredygtige omstilling. På internationalt plan har man oprettet en række regionale ekspertcentre om UBU ( Regional Centre of Expertice (RCE) on ESD), der koordineres af FN Universitet i Tokyo (The United Nations University). I alt er der oprettet 129 på verdensplan, heraf ét som RCE Danmark. I Danmark blev RCE Danmark støttet af Undervisningsministeriet (og Videnskabsministeriet) i Bertel Haarders undervisningsministertid. Men den nuværende regering med Christine Antorini som undervisningsminister ønskede ikke at støtte videre op omkring det etablerede RCE Danmark, der nu kun er et mindre netværk. Dette var synd og svækkede et vigtigt ben i den danske UBU-proces.
Ingen partier tog sagen op
Desværre fik vi aldrig det politiske niveau med omkring UBU i Danmark. Heller ikke efter halvvejskonferencen for tiåret (Uddannelse for en nødvendig bæredygtig omstilling – hvad skal Danmark gøre?) i november 2010, hvor 92-gruppen samtidig sendte 7 anbefalinger til den sidste del af FN-tiåret for UBU til regeringen og Folketinget. De 7 anbefalinger var: 1. En national handlingsplan skal lanceres nu! (HOLD LØFTER); 2. Staten skal gå foran! (VISE AT DET ER ALVOR); 3. Bæredygtig udvikling er god økonomi – sæt penge af! (LANGSIGTET INVESTERING); 4. Et folkeoplysningsprogram for bæredygtig udvikling! (OPLYSNING OG DELTAGELSE); 5. UBU-uddannelse for alle – på hele kloden! (GLOBALT PERSPEKTIV); 6. Styrk det nordiske samarbejde! (SAMARBEJDE); 7. FN-tiåret er en start! (VEDVARENDE INDSATS). Men ingen af partierne i Danmark tog sagen op. Og UBU-området er heller ikke nævnt med et ord i Regeringens nye bæredygtighedsstrategi, ’Et bæredygtig Danmark – Udvikling i balance’, der blev lanceret i oktober 2014.
PISA og UBU – en positiv sammenhæng
Professor Charles Hopkins, York University, der var leder for Aichi-Nagoya-deklarationsprocessen, og som har været med i processen siden Agenda 21-deklarationens kapitel 36 i Rio i 1992, er hovedtaler ved den danske konference for at markere afslutningen af FN-tiåret på Christiansborg. Charles Hopkins har siden 1987 været en fremtrædende aktør indenfor ESD og ambassadør for Brundtland Kommissionen og selve konceptet bæredygtig udvikling. Han vil holde oplæg om erfaringerne fra FN-tiåret, det nye Global Action Programme og vigtigheden af synergistiske tilgange på både internationale, nationale og lokale niveauer for at kunne guide os på vej til en bæredygtig fremtid. Hans oplæg vil indeholde eksempler på unikke tilgange til at gøre ESD både lokalt relevant og kulturelt hensigtsmæssig, bl.a. med eksempler fra Europa og de nordiske lande. Han vil også præsentere nye resultater fra 18 lande, hvoraf mange ligger højt på PISA-skalaen. Disse resultater indikerer en positiv sammenhæng mellem UBU og kvaliteten af uddannelsen.
Globalt aktionsprogram
The Global Action Programme (GAP) følger op på FN-tiåret, og har to formål: at omlægge uddannelse og læring, så alle har mulighed for at tilegne sig den viden, færdigheder, værdier og holdninger, der sætter dem i stand til at bidrage til en bæredygtig udvikling – og gør en forskel, og at styrke uddannelse og læring i alle dagsordener, programmer og aktiviteter, der fremmer en bæredygtig udvikling.
GAP vil generere og opskalere ESD under fem prioriterede indsatsområder: 1) fremme af ESD-politik;
2) integrering af bæredygtighedspraksis i uddannelsesmiljøer (hel-institutions tankegang); 3) at øge kapaciteten af pædagoger og undervisere inden for ESD; 4) styrkelse og mobilisering af unge i ESD;
5) opfordring til lokalsamfund og kommunale myndigheder om at udvikle lokalt baserede ESD-programmer.
En udfordring er nu at få præsenteret og lanceret det globale aktionsprogram i Danmark og få sat skub i læringen for bæredygtig omstilling. Det kan blive en spændende samfundsproces, hvor fx opgaver som omstillingen af landbruget til en lokal økologisk fødevareproduktion i sig selv er en kæmpe opgave, der passende kunne starte med, at alle kommuner i Danmark fik økologiske skolehaver og uddannelsesgårde for økologisk småskala-produktion for at nævne et meget praktisk område, der samtidig kan kombineres med økologisk skolemad i skolerne.
Opfordringer fra Japan
Fra slutdokumentet i Japan, Aichi-Nagoya Declaration on ESD, vil jeg fremhæves følgende – der også giver et fingerpeg om, hvad vores danske udfordringer er her efter FN-tiåret: ”Vi opfordrer alle berørte interessenter, herunder regeringer og deres tilknyttede institutioner og netværk, civilsamfundsorganisationer, den private sektor, medier, forskningsverdenen og uddannelsesinstitutioner samt FN-organer, bilaterale og multilaterale udviklingsbanker og andre typer af mellemstatslige organisationer på alle niveauer til at: a) sætte specifikke mål, b) at udvikle, støtte og gennemføre aktiviteter, c) at skabe platforme for udveksling af erfaringer (herunder IKT-baserede platforme), og d) at styrke overvågning og evaluering af de fem prioriterede indsatsområder i GAP”.
Vi skal i gang med at uddanne os i bæredygtig omstilling – hvem vil være med? Du kan starte med at give dit input ved den danske UBU-konference på Christiansborg fredag d. 23. januar 2015.
FAKTA-boks:
Om begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling:
Første gang uddannelse blev kædet direkte sammen med det internationale arbejde for en bæredygtig udvikling var i 1992. Det skete på Forenede Nationers (FN’s) konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro. Her skrev man i konferencens slutdokument ”Agenda 21” i kapitel 36 disse ord: ”Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer.”
Baseret på en anbefaling fra Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (Johannesburg, august-september 2002), besluttede FN’s generalforsamling at dedikere et FN-tiår til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) i december 2002. UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev udpeget til at koordinere den globale indsats for at gøre uddannelse relevant for imødegå nuværende og fremtidige udfordringer vedrørende bæredygtig udvikling.
Forberedelserne til UNESCO World Conference on ESD 2014 var et forslag til et Global Aktion Programme for ESD på UNESCO’s General Conference, 37th Session i Paris, november 2013.
Fremadrettet vil der i 2015 fra UNESCO være fokus på ESD under UNFCCC COP 21 (klimatopmødet d. 30.11-11.12 i Paris, Frankrig).
UNESCO’s ESD web-site: http://en.unesco.org/themes/education-sustainable-development
Dansk konference for at markere slutningen på FN-tiåret:
Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling – et nyt globalt aktionsprogram er vejen videre for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling! Øko-net og 92-gruppen holder en stor uddannelseskonference og efterfølgende Fest for ESD – Go Sustainable – Go GAP
Fredag d. 23. januar 2015 på Christiansborg og i Dome of Visions, København.
Programmet for konferencen: www.ubu10.dk/konf_esd230115.pdf
Foto: Lars Myrthu-Nielsen, Nagoya, Japan
Professor Charles Hopkins, York University, der var leder for Aichi-Nagoya-deklarations processen og som har været med i processen siden Agenda 21-deklarationens kapitel 36 i Rio i 1992, er key-note speaker ved den danske slut-konference for FN-tiåret på Christiansborg.
Forkortelser i forbindelse med Education for Sustainable Development:
Education for Sustainable Development = ESD
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling = UBU
Global Action Programme on Education for Sustainable Development = GAP
Regional Centre of Expertice on Education for Sustainable Development = RCE
