GRØN POLITIK FOR FREMTIDEN – grøn miljøaktivist fra Fyn

Som et nyt og næste skridt i livet, stiller jeg op som aspirant til kandidat for Alternativet til Folketinget i Storkreds Fyn.

orginal1

Som de fleste ved har jeg altid været et politisk tænkende menneske – og har brændt for at skabe folkeoplysning, viden og debat om samfundsudviklingen – især inden for miljø, sundhed, økologi (landbrug/natursyn) og bæredygtig udvikling/omstilling.

Det vil jeg fortsætte med. Jeg tilbyder hermed min viden og mit grønne overblik i det politiske arbejde! Min motivation for at stille op for Alternativet er, at jeg brænder for at arbejde for en reel bæredygtig omstilling af vores samfund. Og jeg er ved at være ret utålmodig, så også jeg tænker nye veje!

Se og læs en præsentation af min profil og mærkesager her – og del gerne! 🙂

http://folkeoplysningforfremtiden.dk/wp-content/uploads/2016/11/Kandidatopstilling_LMN_2016.pdf

TRILLE – TAK FOR NU – HALVMÅNETID!

fine farver falmer og bliver blandet
viskes bort nu dagen går på hæld
blide hvilestund – nu går jeg ligesom landet
stille i mig selv

for det er halvmånetid
midt imellem ingenting og alting
halvmånetid
mellem alt og intet går jeg nu omkring
jeg ved da godt jeg går i ring

trille_halvmanetid

Tak til Trille for alle sangene og koncerterne – også de nye, med Mette Marckmann og co, for sangene lever jo endnu! Jeg holder meget af denne her sang, ’Halvmånetid’ (fra 1983), for når man (jeg) nu i grunden gerne vil holde fest hele tiden så er det vigtigt at blive mindet om:
”halvmåne er det dobbelt så mange gange
som fuldmåne eller ikke-synlig måne.
de fleste tider er mellemtider mellem oplevelsen af det gode
eller det onde, mellem gælde og sorg.
uden mellemtiderne kan vi ikke bevæge os frem og tilbage mellem yderpunkterne
– ikke uden at blive tossede af det.
når nu mellemtiderne er dobbelt så mange,
kan vi ligeså godt acceptere, at de skal være der,
at de har deres egen værdi, at de ikke kun er en erstatning for yderpunkterne.
de er en nødvendighed i sig selv. har deres eget liv og deres egen berettigelse. og de er som regel flest”
R.I.P. Trille

Mål kræver handling (der steg et samlet håb op fra mængden…)

DK_global.goals_

Siden 1987 har Verdenssamfundet og FN haft en dagsorden med fokus på vor fælles fremtid. Fordi vi overforbruger den klode vi har. Ikke fordi vi nødvendigvis er for mange, men fordi vi uklogt forvalter hvad vi har. I 1992 blev Vor Fælles Fremtid fulgt op af et mandat til verdens befolkninger, i Agenda 21-deklarationen, hvor der blev lagt vægt på civilsamfundets deltagelse i løsningen af Verdens udfordringer. Det var og er oplagt, for det er jo det det hele handler om, befolkningers trivsel og levevis – dagligdagene (der er flest af) og vores levede livshandlinger.

Et af de områder Øko-net har beskæftiget sig mest med, er hvordan vi skal lære og uddanne os i bæredygtighed. Det er der et helt kapitel om, kap. 36, i Agenda 21-deklarationen. Et kapitel om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der internationalt, lige nu, følges op af et globalt aktionsprogram, der bl.a. ligger vægt på at alle uddannelser skal have en helhedstilgang til praktisk bæredygtighed og grøn omstilling. Sagt kort og enkelt; skolen skal være et økosamfund i sig selv (whole-institution approaches). Og det kræver handling og viden og mere viden. Så selvom ’verdens ende’ nogen gange synes nær – især når man ser og hører på klimakrise-dilemmaet, så er der kun ét konstruktivt svar; ”tag ansvar og vær bæredygtig”. Og selvom der er grådige røvhuller og ubehagelige jakkesæt folk nok (tag bare hele farcen om landbrugspakken med i tankerne, og nu sagerne om skattely), så er der stadig ikke andet at gøre end at gå op imod de grådige (inkl. sin egen når den viser sig), og vise frie kulturelle modkulturer og økologisk bæredygtig praksis. Så venner og godt folk! – lad os kysse Verdensmålene velkommen, og lad os sætte dem på dagsordenen og rigtig højt på den politiske af slagsen – for hvis vi ikke når i mål, så er enden desværre tættere på end langt væk.

povl-dissing_40_424

Jeg får her en sang af Povl Dissing ind på lystavlen, en sang fra LP’en Yderst Ude (1980) – man fristes til at sige, fra en tid før Verden gik helt af lave… Sangen er ’Skin Solskin’ (og ja, og tænk en gang, så smukt at forestille sig, en verden med folkelig udnyttet solenergi, uden besværlige og tåbelige nettomålerordninger og skatteregler). …og Povl Dissing synger malerisk og til eftertanke:
der steg et samlet håb
op fra mængden
i al evighed kan mørket
vel ikke vare ved
uvisheden holder ikke i længden
og længderne er længere
end bredden den er bred
li’ som gåsens blev mit skind
gik først under – så over gevind
skin sol – skin sol – skin solskin

det står sløjt til med tiden for tiden
selv vanen er mer’
end man kan vænne sig til
det blev uklart
for al’ for længe siden
og når vejen er væk
sætter alle for meget på spil
følte jeg var viklet ind
som i edderkoppens spind
skin sol – skin sol – skin solskin
LM-N

Dette skriveri er skrevet i forbindelse med:

ØKOSYMPOSIUM om maden, klimaet og verdensmålene…

Øko-net inviterer til årsmøde & økosymposium: Lørdag d. 7. maj & søndag d. 8. maj 2016 i Svendborg Oplev: EJVIND LARSEN, journalist og debattør / koncert m. PER WORM, musiker og sanger / BENNY MADSEN, kok og ren mad-coach / CHRISTIAN POLL MF for Alternativet / THOMAS RAVN-PEDERSEN, Verdens Bedste Nyheder.

https://www.facebook.com/events/491201717751079/

Vær velkommen og hjælp gerne med at dele og invitere til økosymposium!

“Det er en sjasket tid vi lever i”

IMG_0171

En forårsdag i 2004 – og en mand i sit rette hood (hans værtshus) – og her i en foto-session foran værtshuset, til protest-CD’en “BÆREKLANG – Sange for Bæredygtig Udvikling” – www.cdbu.dk Og guderne skal vide, at der stadig er brug for dem! Altså protest-sangene og OPRÅB til en ikke bare blå men SORT tid…! Mon ikke den gode mand, der efter pålidelig kilde, netop har skrevet 53 nye sange til et kommende 2016 album, også har et par borgerlige protet-opråb på et kommende udspil? Man har da lov at HÅBE – for “det er en sjasket tid vi lever i”!

GODT NYTÅR til alle!

IMG_0172

REPLIK TIL EN BLÅ TID!

… Intet er mig helligt hold kæft hvor er det fedt
vild NATIONALISME den får ikke for lidt
der er et udehold i sigte & himlen græder snot
din gud må sig forbarme i både stort & småt
.
Kors for et rod man mister helt sit mod
kors for en SKAM
tingenes tilstand gør mig hjernelam
fællesvold koger så snart er suppen klar
den rette ånd er lettet & milevidt herfra
hestene de bides krybben den er tom
FREMMEDFRYGTEN raser i egen fattigdom …
– CV fra Sjælland, 1994

Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling

– et nyt globalt aktionsprogram anviser vejen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Af Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder i Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis (medlemsorganisation i 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling)

    Det nye internationale Global Action Programme for Education for Sustainable Development har det overordnede mål at generere og opskalere indsatsen på alle niveauer og områder af uddannelse og læring for at fremskynde udviklingen hen imod en bæredygtig udvikling.

Under overskriften ”Unge tager den grønne omstilling i egne hænder” på forsiden af Information 05.11.14, henvises til en ’omstillings-artikel’ af Jørgen Steen Nielsen i avisen, om hvordan elever på to københavnske gymnasier ikke længere vil vente på, at samfundets magthaver gør noget ved den truende klimakatastrofe. Således har de kastet sig over at gennemføre en grøn omstilling af deres gymnasier. Samtidig et helt andet sted på planeten (ja den der er ved at dåne af varme, og her var det ca. en måned før COP20 klimatopmødet i Lima, Peru), var der i Japan samlet mindst 1100 til en stor UNESCO konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) – der var repræsentanter fra 150 lande og mindst 76 undervisningsministre. De var netop samlet for at evaluere og markere slutningen på FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der startede i 2005 og sluttede med udgangen af 2014; ved UNESCO World Conference on Education for Sustainable Development (ESD) d. 10.-12. november 2014 i Aichi-Nagoya, Japan. Konferencen vedtog Aichi-Nagoya Declaration on ESD og præsenterede det nye Global Action Programme (GAP), et program der skal videreudvikle UBU.

Få kender Rio-processen
En rundspørge blandt danske lærere og skoleledere vil hurtigt vise, at UBU ikke er et bekendt begreb – meget få kender til det. Heller ikke blandt de omtalte elever fra de to københavnske gymnasier. I forbindelse med planlægningen af den kommende danske konference for at markere afslutningen af tiåret, tog jeg kontakt til Rebecca Mielonen Rothenborg, gymnasieelev på Københavns Åbne Gymnasium, der svarede tilbage: ”Jeg vidste fx. Ikke, hvad UBU var, før du skrev, så jeg er bare lidt bange for ikke at være ordentligt klædt på til en sådan debat. Jeg har selvfølgelig meninger om bæredygtighed og grøn omstilling, men det jeg laver på mit gymnasium er hovedsageligt praktisk arbejde som at sætte pantspande op og plante planter…”. Hun og en medstuderende har dog indvilliget i at være med i en paneldebat om ’UBU i Danmark – efter FN-tiåret’ fredag d. 23. januar på Christiansborg.

Men hvor hoppede kæden af i forhold til det åbenlyst manglende kendskab til Rio-processen fra 1992, hvor begrebet UBU blev lanceret i kap. 36 i Agenda 21-deklarationen? Også klimatopmøderne startede med udgangspunkt i FN-konferencen for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Et hovedspørgsmål må derfor være; ”Hvordan kommer Danmark videre nu?” Ikke mange kendte til tiåret, mens det foregik. Men mange har i perioden, især omkring og efter klimatopmødet COP15 i 2009, arbejdet med at sætte gang i den grønne dagsorden og omstilling. Det havde været oplagt at koble mange af disse initiativer til UBU, og at alle uddannelser indgik i opgaveløsningen. Men en kobling til UBU er også vigtig for at få en politisk ramme og international platform og dagsorden for ens grønne projekter og bæredygtig udviklingsinitiativer. Vi må hen til, at det der sker, ikke kun er enkeltstående initiativer, men en del af en samlet strategi for uddannelsesområdet, for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Hvad skal til for at styrke indsatsen
I Japan på konferencens High-level Round Table tog man fat på centrale spørgsmål som: Hvorfor er ESD blevet vedtaget af nogle lande, men ikke af andre? Hvad forhindrer skabelsen af et gunstigt politisk miljø for ESD? Hvilke tiltag på nationalt og internationalt plan skal til for at styrke indsatsen for ESD? Desværre deltog Danmark ikke på high-level niveau og var ikke repræsenteret med undervisningsminister Christine Antorini. I Danmark er vi desværre bagud sammenlignet med vores nabolande og mange andre lande i verden. Det er ikke godt nok, for en strategisk uddannelsesindsats er en vigtig grundsten for en reel grøn omstilling af samfundet, for uden uddannelsers bidrag på alle niveauer, får vi meget sværere ved at nå i mål med en reel bæredygtige omstilling. På internationalt plan har man oprettet en række regionale ekspertcentre om UBU ( Regional Centre of Expertice (RCE) on ESD), der koordineres af FN Universitet i Tokyo (The United Nations University). I alt er der oprettet 129 på verdensplan, heraf ét som RCE Danmark. I Danmark blev RCE Danmark støttet af Undervisningsministeriet (og Videnskabsministeriet) i Bertel Haarders undervisningsministertid. Men den nuværende regering med Christine Antorini som undervisningsminister ønskede ikke at støtte videre op omkring det etablerede RCE Danmark, der nu kun er et mindre netværk. Dette var synd og svækkede et vigtigt ben i den danske UBU-proces.

Ingen partier tog sagen op
Desværre fik vi aldrig det politiske niveau med omkring UBU i Danmark. Heller ikke efter halvvejskonferencen for tiåret (Uddannelse for en nødvendig bæredygtig omstilling – hvad skal Danmark gøre?) i november 2010, hvor 92-gruppen samtidig sendte 7 anbefalinger til den sidste del af FN-tiåret for UBU til regeringen og Folketinget. De 7 anbefalinger var: 1. En national handlingsplan skal lanceres nu! (HOLD LØFTER); 2. Staten skal gå foran! (VISE AT DET ER ALVOR); 3. Bæredygtig udvikling er god økonomi – sæt penge af! (LANGSIGTET INVESTERING); 4. Et folkeoplysningsprogram for bæredygtig udvikling! (OPLYSNING OG DELTAGELSE); 5. UBU-uddannelse for alle – på hele kloden! (GLOBALT PERSPEKTIV); 6. Styrk det nordiske samarbejde! (SAMARBEJDE); 7. FN-tiåret er en start! (VEDVARENDE INDSATS). Men ingen af partierne i Danmark tog sagen op. Og UBU-området er heller ikke nævnt med et ord i Regeringens nye bæredygtighedsstrategi, ’Et bæredygtig Danmark – Udvikling i balance’, der blev lanceret i oktober 2014.

PISA og UBU – en positiv sammenhæng
Professor Charles Hopkins, York University, der var leder for Aichi-Nagoya-deklarationsprocessen, og som har været med i processen siden Agenda 21-deklarationens kapitel 36 i Rio i 1992, er hovedtaler ved den danske konference for at markere afslutningen af FN-tiåret på Christiansborg. Charles Hopkins har siden 1987 været en fremtrædende aktør indenfor ESD og ambassadør for Brundtland Kommissionen og selve konceptet bæredygtig udvikling. Han vil holde oplæg om erfaringerne fra FN-tiåret, det nye Global Action Programme og vigtigheden af synergistiske tilgange på både internationale, nationale og lokale niveauer for at kunne guide os på vej til en bæredygtig fremtid. Hans oplæg vil indeholde eksempler på unikke tilgange til at gøre ESD både lokalt relevant og kulturelt hensigtsmæssig, bl.a. med eksempler fra Europa og de nordiske lande. Han vil også præsentere nye resultater fra 18 lande, hvoraf mange ligger højt på PISA-skalaen. Disse resultater indikerer en positiv sammenhæng mellem UBU og kvaliteten af uddannelsen.

Globalt aktionsprogram
The Global Action Programme (GAP) følger op på FN-tiåret, og har to formål: at omlægge uddannelse og læring, så alle har mulighed for at tilegne sig den viden, færdigheder, værdier og holdninger, der sætter dem i stand til at bidrage til en bæredygtig udvikling – og gør en forskel, og at styrke uddannelse og læring i alle dagsordener, programmer og aktiviteter, der fremmer en bæredygtig udvikling.
GAP vil generere og opskalere ESD under fem prioriterede indsatsområder: 1) fremme af ESD-politik;
2) integrering af bæredygtighedspraksis i uddannelsesmiljøer (hel-institutions tankegang); 3) at øge kapaciteten af pædagoger og undervisere inden for ESD; 4) styrkelse og mobilisering af unge i ESD;
5) opfordring til lokalsamfund og kommunale myndigheder om at udvikle lokalt baserede ESD-programmer.
En udfordring er nu at få præsenteret og lanceret det globale aktionsprogram i Danmark og få sat skub i læringen for bæredygtig omstilling. Det kan blive en spændende samfundsproces, hvor fx opgaver som omstillingen af landbruget til en lokal økologisk fødevareproduktion i sig selv er en kæmpe opgave, der passende kunne starte med, at alle kommuner i Danmark fik økologiske skolehaver og uddannelsesgårde for økologisk småskala-produktion for at nævne et meget praktisk område, der samtidig kan kombineres med økologisk skolemad i skolerne.

Opfordringer fra Japan
Fra slutdokumentet i Japan, Aichi-Nagoya Declaration on ESD, vil jeg fremhæves følgende – der også giver et fingerpeg om, hvad vores danske udfordringer er her efter FN-tiåret: ”Vi opfordrer alle berørte interessenter, herunder regeringer og deres tilknyttede institutioner og netværk, civilsamfundsorganisationer, den private sektor, medier, forskningsverdenen og uddannelsesinstitutioner samt FN-organer, bilaterale og multilaterale udviklingsbanker og andre typer af mellemstatslige organisationer på alle niveauer til at: a) sætte specifikke mål, b) at udvikle, støtte og gennemføre aktiviteter, c) at skabe platforme for udveksling af erfaringer (herunder IKT-baserede platforme), og d) at styrke overvågning og evaluering af de fem prioriterede indsatsområder i GAP”.
Vi skal i gang med at uddanne os i bæredygtig omstilling – hvem vil være med? Du kan starte med at give dit input ved den danske UBU-konference på Christiansborg fredag d. 23. januar 2015.

FAKTA-boks:

    Om begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling:

Første gang uddannelse blev kædet direkte sammen med det internationale arbejde for en bæredygtig udvikling var i 1992. Det skete på Forenede Nationers (FN’s) konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro. Her skrev man i konferencens slutdokument ”Agenda 21” i kapitel 36 disse ord: ”Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer.”
Baseret på en anbefaling fra Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (Johannesburg, august-september 2002), besluttede FN’s generalforsamling at dedikere et FN-tiår til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) i december 2002. UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev udpeget til at koordinere den globale indsats for at gøre uddannelse relevant for imødegå nuværende og fremtidige udfordringer vedrørende bæredygtig udvikling.
Forberedelserne til UNESCO World Conference on ESD 2014 var et forslag til et Global Aktion Programme for ESD på UNESCO’s General Conference, 37th Session i Paris, november 2013.
Fremadrettet vil der i 2015 fra UNESCO være fokus på ESD under UNFCCC COP 21 (klimatopmødet d. 30.11-11.12 i Paris, Frankrig).
UNESCO’s ESD web-site: http://en.unesco.org/themes/education-sustainable-development

    Dansk konference for at markere slutningen på FN-tiåret:

Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling – et nyt globalt aktionsprogram er vejen videre for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling! Øko-net og 92-gruppen holder en stor uddannelseskonference og efterfølgende Fest for ESD – Go Sustainable – Go GAP
Fredag d. 23. januar 2015 på Christiansborg og i Dome of Visions, København.
Programmet for konferencen: www.ubu10.dk/konf_esd230115.pdf

DSCN8850

Foto: Lars Myrthu-Nielsen, Nagoya, Japan

Professor Charles Hopkins, York University, der var leder for Aichi-Nagoya-deklarations processen og som har været med i processen siden Agenda 21-deklarationens kapitel 36 i Rio i 1992, er key-note speaker ved den danske slut-konference for FN-tiåret på Christiansborg.

Forkortelser i forbindelse med Education for Sustainable Development:

    Education for Sustainable Development = ESD
    Uddannelse for Bæredygtig Udvikling = UBU
    Global Action Programme on Education for Sustainable Development = GAP
    Regional Centre of Expertice on Education for Sustainable Development = RCE

Store og små problemer!

Mens planeten er ved at dåne, af varme, så er opmærksomheden nu rettet mod Greenpeace der i forbindelse med en aktion for planeten Jorden har sat nogle fodspor på en kulturarv i Peru (Nazca-linjerne i den sydlige del af Peru) i forbindelse med en af deres aktioner ved Klimatopmødet i Lima, Peru… Kulturarven er et af Sydamerikas mest kendte arkæologiske vidundere og indeholder en række af enorme symboler og figurer, der forestiller dyr, mennesker og planter. Symbolerne, som er på Unesco’s liste over verdensarv, er formentlig blevet ridset ned i jorden for mellem 1.500 og 2.000 år siden.
HVAD mon der er at se om 2000 år på planeten Jorden!?

Keep going on Greenpeace!

Læs mere her om aktionen og problemet:
http://politiken.dk/kultur/ECE2481812/greenpeace-forsvarer-brug-af-civil-ulydighed-i-peru-aktion/

ØKOLOGISK MANGFOLDIGHED

…hvis nogen gik og tænkte at interessen for en grøn bæredygtig omstilling var en næsten ny trend, så læs lige dette historiske og glade nedslag fra Nyhedsbladet Øko-net, nr. 11, marts 1996 – http://www.eco-net.dk/Blad/Bladene/Blad11F.html#Leder (forøvrigt en tid hvor Svend Aukens Grønne Fond støttede med over 100 millioner kr. om året til civilsamfundets deltagelse!!!):

Leder:
Økologisk mangfoldighed
Man blev i godt humør af at se hvor bredt folkeligt repræsenteret Netværkets 3. årsmøde på Den Danske Husflidshøjskole i januar var. Det var et møde med repræsentanter fra miljøbevægelser, informations- og offentlige kontorer, iværksættere, selvstændige samt diverse foreninger og skoleformer.
Et folkeligt møde med ca. 200 økologi interesserede entusiastiske deltagere, der flettede netværk – og inspirerede hinanden. Fortalte og viste hvor mangfoldig de grønne tiltag er i Danmark.
Og jvf. bagsiden her, ses nogle af os måske igen til Grønne Markedsdage i Stenløse til Skt. Hans.

Økologi, grønt islæt og skole-elever
Grønt islæt hedder det som undervisningsministeren vil have skal gennemsyre alle uddannelses institutioner i Danmark.
Derfor er den økologiske konkurrence for skole-elever, som IFOAM ’96 har udskrevet op til den 1. Økologiske Verdensudstilling – der til august giver os alle mulighed for at se og møde en del af den globale økologiske mangfoldighed i København – en fornem anledning til at sætte et praktisk økologisk projekt igang på din eller dine børns skole.
Så vil vi alle vinde – fordi – for at kunne begribe og involvere sig i miljøproblemerne må man igennem inddragelse og undervisning, tilbydes nogle måder at forstå de miljømæssige udfordringer på, i praksis i hverdagen – brug chancen.

LM-N
*

Sænk overliggeren!

TANKER I ANLEDNINGEN AF ØKO-NET / NETVÆRKET FOR ØKOLOGISK FOLKEOPLYSNING & PRAKSIS’s 20 ÅRS FØDSELSDAG & JUBILÆUM D. 23. JANUAR 2014. ET RUNDT HJØRNE DER GIVER ANDLEDNING TIL AT UDNÆVNE 2014 TIL “Aktions-år for FOLKEOPLYSNING & UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG OMSTILLING & UDVIKLING – HELE 2014”.

Øko-net blev født i kølvandet på Rio-topmødet for miljø og udvikling i 1992. Vi startede med en folkeoplysnings-vision – for uden oplysning og uddannelse vil det være en uendelig proces at stille om til bæredygtighed, for der vil forløbende komme nye til som ikke har lært og forstået retningen, som vi skal…

Som tiden går, er der nogen gange fokus på de ekstrem nødvendige tiltag for menneskehedens fremtidssikring – den var stor i optakten til Klimatopmødet COP15, der jo som bekendt blev afholdt i København i 2009. Efterfølgende blev den næsten helt væk, men et par effektive orkaner og en del oversvømmelser, har dog holdt live i kendskabet til den globale opvarmning og de klimatiske ændring, vi allerede ser, og især har i vente. Så måske er der ingen grund til bekymring, altså i forhold til den folkelige oplysning, på måske det vigtigste og mest problematiske vi bør handle omkring.

Men viden er jo ikke nok. Især hvis den ikke følges af handling. Dagbladet Information havde i den forbindelse et tankevækkende interview med Dennis Meadows den sidste dag i 2013. Meadows stod for 40 år siden i spidsen for arbejdet med rapporten ’Grænser for vækst’. I interviewet fortæller han om hvordan rapportens mest dystre scenarier faktisk er ved at blive virkelighed. Væksttrangen er ikke indbygget i vores gener, men den er blevet kernen i dagens økonomi. Dennis Meadows siger i artiklen:
“Vi har ikke fjernet en eneste af krisens grundlæggende årsager. De, der udløste krisen, har lobbyet og arbejdet for systemets beståen, og derfor bevæger vi os mod en ny krise. Demokratiet vil gå tabt mange steder, miljøet vil ændre sig dramatis, befolkningen vil skrumpe – det er, hvad jeg tror”. “Så hvor finder man håb? Ja, det lyder banalt, men hos dine venner, dine børn, din familie. Og hvis du er frustreret over at gøre ting uden at kunne se, at det nytter, så sænk overliggeren”. “For at tale personligt: Jeg er stort set holdt op med at forelæse og skrive om alle disse ting. Jeg går i haven i stedet. Vi har etableret en fællesskabshave i mit lokalområde i New Hampshire. Det løser ikke verdens problemer, men det rummer enorm positive og konstruktive oplevelser for dem, der ikke før har haft denne mulighed.”
Det kan anbefales at læse hele analysen her:
http://www.information.dk/483407

ET AKTIONS-ÅR FOR FOLKEOPLYSNING OM BÆREDYGTIGHED
I januar 2014 fylder Øko-net 20 år, og dette jubilæum skal fejres – i hele 2014 – dette starter ved en jubilæums-reception torsdag d. 23. januar – præcist 20 året for Øko-nets stiftelse ved stiftende møde på Den frie Lærerskole i Ollerup med 170 deltagere d. 21.-23. januar 1994 – indbydelsen lød den gang: ”Økologi for fremtiden” – et møde for livet!
Samtidig udnævner vi 2014 til et Aktions-år for FOLKEOPLYSNING & UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG OMSTILLING & UDVIKLING – HELE 2014 – og Øko-net vil over året stå bag en række arrangementer, herunder en landsdækkende Bæredygtig Debatstafet.
2014 er samtidig det sidste år i FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014), og i forhold til udviklingen og indsatsen på dette område har vi meget at indhente og at få sat i værk.

Skal det lykkes, at få den folkelige omstilling med, og altså ikke kun den teknologiske, hvor man samtidig råber på vækst, og kalder den grøn vækst, så må vi bygge på de erfaringer og styrker vi har, og her har Danmark/Norden det helt specielle som folkeoplysningen gennem snart 150 år har formet vores land og kultur.
Men traditionen og formen skal holdes vedlige. Og udvikles. Altså debat, dialog og uddannelse, skal gå i hånd med praksis og omstillings-praksis, som skal indlæres og udvikles. Og sådan vil det være fremover. Og alle skal være med, og det skal blive sjovt, sundt og gavnligt for mennesker og natur.
Dertil kommer den globale forståelse, og en mere retfærdig fordeling af goderne – således kommer vi heller ikke uden om en solidarisk udvikling, hvor vi I den vestlige verden mv. kommer til at gå ned i forbrug af ressourcer. Vi skal ud og finde andre værdier, og samtidig hjælpe den 3. verden i sin udvikling, med viden og læring.

Velkommen til en ny runde med folkeoplysning for bæredygtig Udvikling!

ORD FORKLARING:

Folkeoplysning er fordybelse og udvikling af kompetencer, som er demokratiskabende og skaber en sammenhængsskabende kraft i samfundet

Bæredygtig Udvikling handler om fremtiden, forvaltet nu! Om at tage højde for resultatet af nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og på et andet sted.
Eller man kan sige:
Bæredygtig udvikling handler om en miljømæssig, økonomisk og social retfærdig fremtid – din, vores og deres fremtid.
Tager du stilling og handler, påvirker du udviklingen.
Gør du ikke, påvirker du den også!

INVITATIONEN & PROGRAMMET til 20 års jubilæums-receptionen for Øko-net kan downloades her, inkl. sidste nyt fra Øko-net, Januar 2014:
http://web.eco-net.dk/home/NytEco-net_januar2014.pdf